Torsk - filet

Prisen er pr. 100 gram

Flere detaljer

20 andre varer i samme kategori:

Forrige
Næste

Kunder, der købte denne vare, købte også:

Forrige
Næste

Torsk

Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Gadus Morhua
E : Cod
T : Dorsch / Kabeljau
F : Cabillaud / Morue

Kendetegn
Torsken har overbid, en kraftig skægtråd og lys sidelinie. Farven varierer meget; torsk, der holder til i tangzonen og på klippebund, er røde og brune (rødtorsk), i ålegræs er de grønbrogede (græstorsk), og på sandbund og dybere vand er de lysegrå (sandtorsk). Kødet er hvidt med store flager, mørt og saftigt.

Størrelse
Mindstemålet for torsk er i Nordsøen og Skagerrak 40 cm. I Kattegat, Østersøen og Bælterne er mindstemålet 35 cm.
Torsken kan blive op til 110 cm lang og veje 15 kg. I sjældne tilfælde kan den blive over 150 cm og veje op til 40 kg.
Store torsk kaldes "Kabliau" og vejer over ca. 4,5 kg.

Størrelsesklasser (kg pr. fisk)
størrelse 1: 7 og derover
størrelse 2: fra 4 til under 7
størrelse 3: fra 2 til under 4
størrelse 4: fra 1 til under 2
størrelse 5: fra 0,3 til under 1

Levested
Torskebestanden i Nordsøen udgør en af verdens seks store torskestammer. De øvrige er Newfoundlands- torsken, den grønlandske torsk, den islandske torsk, torsken ved Lofoten og i Barentshavet samt Østersø-torsken. Torskens levevis, dens vandringer, vækstforhold og gydetid er forskellig fra sted til sted. De nordlige torsk foretager vidtstrakte vandringer på op mod 1.000 km i forbindelse med gydningen, mens Nordsø-torsken er forholdsvis stationær. Selv om torsken ikke er nogen stimefisk, forekommer den dog ofte i meget stor tæthed, nemlig hvor der er godt med føde og i forbindelse med gyde-perioder. Torsken færdes normalt nær bunden, men kan dog også optræde fritsvømmende, både ved kysten og til havs over stor dybde. Helt inde ved kysten lever de små torsk. I stenrev og vrag ude på dybt vand findes de største og ældste torsk.

Føde
Torsken er en udpræget rovfisk. Den lever af andre fisk som f.eks. sild, lodde og tobis, men også af muslinger, krebsdyr, orme og søpindsvin. Torskens kød bliver løsere, når den spiser meget. Om vinteren og i gydeperioderne er fødebehovet stærkt nedsat.

Kønsmodning
Torsk, som har udbredte vandringsmønstre, bliver først kønsmodne, når de er mellem 6-15 år gamle, de fleste ved 8-12 år ved en længde på 70-100 cm. Kysttorsken vokser hurtigt og bliver kønsmoden allerede ved 2 års alderen i Danmark og ved 4-6 års alderen ved Vestnorge. De fleste bestande gyder om foråret og opsøger da vandmasser med en temperatur på 4-6°C. Ægantallet er afhængig af hunnens størrelse: 500.000-5 millioner. Afhængig af temperaturen klækkes æggene efter 2-4 uger. Ynglens væksthastighed er afhængig af temperaturen, bestandens tæthed, og hvor meget føde der er samt hvilken.

Sæson
En gammel fingerregel sagde, at alle måneder hvor "r" indgik, var sæson for torsk. Denne påstand skyldes til dels, at opbevaringsmetoderne i de varme måneder var utilstrækkelig. Men selvfølgelig er torsken også mere løs i og efter gydeperioden. I dag er det mere EU's fiskekvoter, som bestemmer, hvor og hvornår der må fiskes torsk. Torsken må fanges hele året.

Fangstmetoder
Torsk fiskes med trawl, snurrevod, sættegarn, drivgarn, snurpenot og liner. Kysttorsk fiskes med torskeruser og bundgarn.
Udnyttelse Torsken har en periode af dødsstivhed, som først opløses 2 døgn efter fangsten, hvis fisken ises godt. Hel, udskåret, filet. Af indmaden udnyttes rognen (bukserne) som fersk, kogt, røget og konserves, og leveren udnyttes som fersk, røget og konserves.

Tilberedning
Kogt, dampet, stegt, grillet, friturestegt, ovnstegt, mikroovntilberedt, saltet, tørret, røget.
 
Næringsværdier pr. 100g
Torskefilet, rå
Energi: 349 kJ
Protein: 19,2 g
Kulhydrat: 0,0 g
Fedt: 0,6 g
 
Torskerogn, rå
Energi: 569 kJ
Protein: 23,9 g
Kulhydrat: 1,5 g
Fedt: 3,6 g

Torskelever, rå
Energi: 2634 kJ
Protein: 5,1 g
Kulhydrat: 1,0 g
Fedt: 66,6 g


Interessante vinkler
Navnet torsk betyder oprindeligt "tørfisk". Tørring af torsk har siden vikingetiden været en vigtig konserveringsmetode. Torskens skægtråd er besat med "smagsløg"; når torsken berører havbunden, kan den smage, om der er noget spiseligt i nærheden. I 1911 var gennemsnitsprisen på torsk 19 øre/kg.

Skriv din anmeldelse

Torsk - filet

Torsk - filet

Prisen er pr. 100 gram

Skriv din anmeldelse